Skip to main content
My Shows
News on your favorite shows, specials & more!

Feature: FEELINGS at Bora Bora

By:

Feature: FEELINGS  at Bora Bora ImageKoreograf udfordrer hvordan du oplever dine følelser

Bestemmer du selv hvad du føler eller gør andre det? Bora Bora starter 2019 med urpremieren på Adriano Wilfert Jensens "feelings", hvor publikum sidder på scenen helt tæt på danserne. Forestillingen er bl.a. resultatet af teatrets samarbejde med flere jyske højskoler om at give koreografer nye muligheder.

Publikum sidder på scenen spredt rundt på farverige memoryfoam-madrasser. Omkring dem bevæger dansere sig. Helt tæt, langt fra og i forskellige tempi og former. Nogle gange søger de direkte øjenkontakt. Andre gange forsvinder de imellem de siddende publikummer for senere at dukke op igen på uforudsigelige tidspunkter.
Publikum sidder ikke bare passivt og tager imod i "feelings" - den danseforestilling og kunstinstallation, som koreograf Adriano Wilfert Jensen præsenterer sin urpremiere på den 24. og 25. januar på Bora Bora.
- Du bliver som publikum bevidst om, hvor du ser hen og hvordan du betragter. Du får et ansvar, når du vælger hvad du kigger på. Du bliver konfronteret med din egen tilstedeværelse midt i det hele sammen med resten af publikum og danserne omkring dig. Og måske vigtigst af alt: Hvilke muligheder har du for at forandre hvad du føler?, fortæller Adriano Wilfert Jensen.
Hans ambition er at få publikum til at reflektere over hvordan de oplever deres følelser: Som noget de selv skaber eller som noget de får serveret eller bliver påduttet af deres omgivelser og medmennesker.
- Situationen med de farverige madrasser, danserne helt tæt på og lydsiden skabt af Dean Blunt er et meget mættet miljø, men samtidig får du ikke noget forærende, fortæller han.

Skabt på jysk højskole
En del af arbejdet med "feelings" er foregået som del af et ophold arrangeret af Bora Bora. Teatret startede i 2018 sit Bora Bora Residency Centre for at forbedre produktionsforholdene for koreografer og dansere. Det projekt er et samarbejde med flere jyske højskoler. Adriano Wilfert Jensen, der har base i København, arbejdede i 10 dage med sine dansere og sin scenograf på Vestjyllands Højskole. Her viste de forestillingen i sin første form for eleverne.
Efterfølgende var responsen bl.a. at de netop begyndte at undre sig over hvordan følelser opstår - i dem selv eller ved at se danserne. Nogle mente, at de følte sig nøgne i den tætte relation, mens andre gav udtryk for, at de aldrig har koncentreret sig så meget om noget.
- Det har været meget værdifuldt at kunne arbejde sådan et sted og få den respons inden vores urpremiere på Bora Bora, siger Adriano Wilfert Jensen.
Bora Boras kunstneriske leder, Jesper de Neergaard, siger om koreografen:
- Adriano er et helt specielt talent i Danmark med sin meget personlige og konsekvente tilgang til koreografi og dans. Han betragter bevægelsen og det rum, den foregår i, både som et psykisk rum og som billedkunst: former, skulpturer og farver. Publikum skaber selv historier ud fra de situationer, der tilbydes, og altså i denne forestilling: følelser.

INFO:
FEELINGS - Adriano Wilfert Jensen (DK)
Hvor: Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Hvornår: 24. & 25. januar 2019 (Store Sal), kl. 19.30.
Pris: Standard kr. 150,- / Early bird rabat 110,- / Studerende, pensionister og unge u. 25 kr. 90,- / Gruppe 10+ personer samt KluBora medlemsbillet kr. 60,-
Hvordan: Læs mere og køb billet på https://bora-bora.dk/forestilling/feelings eller tlf. 86 19 00 79.

Love Theater in Denmark? Join The Community!

Whether you've got past experience writing about theater or just starting, the BroadwayWorld Community offers a unique opportunity to become a champion for your local arts community, helping raise awareness of local offerings and adding another local voice to the conversation at a time arts coverage is shrinking in the press across the continent. Join us and become a pivotal part of the movement that celebrates and promotes the arts in the digital age.

Learn More
Don't Miss a Denmark News Story
Sign up for all the news on the Summer season, discounts & more...


BroadwayWorld TV


Gå dig Glad - en gåtur kan forvandle dit liv! in Denmark Gå dig Glad - en gåtur kan forvandle dit liv!
Store Momme, Pavillonen (10/20-10/20)
Mikkel Severin - Sæt mennesker først in Denmark Mikkel Severin - Sæt mennesker først
MCH Herning Kongrescenter (11/09-11/09)
Foredrag med ROLF & RITTER - HISTORIER FRA TOUR DE FRANCE in Denmark Foredrag med ROLF & RITTER - HISTORIER FRA TOUR DE FRANCE
Musikhuzet Bornholm (9/17-9/17)
Lars Thiesgaard – Manden med de 1000 stemmer 3 in Denmark Lars Thiesgaard – Manden med de 1000 stemmer 3
Hermans - Tivoli Friheden (1/23-1/23)
Foredrag med Ann E. Knudsen in Denmark Foredrag med Ann E. Knudsen
Tråden (12/15-12/15)
Foredrag med Thomas Bo Larsen - En følsom rod in Denmark Foredrag med Thomas Bo Larsen - En følsom rod
Bygningen Vejle (12/02-12/02)
Rasmus Tantholdt - Min verden i forandring in Denmark Rasmus Tantholdt - Min verden i forandring
MCH Herning Kongrescenter (4/12-4/12)
Foredrag med Nils Villemoes - Hvor går udviklingen hen, mens vi sover? in Denmark Foredrag med Nils Villemoes - Hvor går udviklingen hen, mens vi sover?
Slagelse Musikhus (10/22-10/22)
Foredrag med Nikolaj Jacobsen - VERDENS BEDSTE NIKOLAJ in Denmark Foredrag med Nikolaj Jacobsen - VERDENS BEDSTE NIKOLAJ
Søften Kultur- og Idrætscenter (9/17-9/17)
Guys and Dolls in Denmark Guys and Dolls
Det Ny Teater (9/18-11/29)