Review: FLASHDANCE - THE MUSICAL at One And Only Musical Teater

******

Da vandet vælter ned over Sicilia Gadborg i den ikoniske scene fra filmen, vil jublen ingen ende tage. Publikum har tydeligvis ventet på dette. Flashdance imponerer på dans og ikke mindst den strålende perle Sicilia Gadborg.

For fjerde gang tager One and Only Musical Teater en ikonisk og kendt 70'er/80'er musicalfilm under fortolkning. Denne gang filmen "Flashdance", der med den dengang ukendte Jennifer Beals i hovedrollen fik gaderne til at danse. Jeg var en af dem, der ikke kunne få nok af Flashdance. Sammen med Dirty Dancing kørte den nonstop, mens jeg forsøgte at afkode dansetrinene. Derfor havde jeg også store forventninger, da jeg besøgte premieren i Musikhuset Aarhus.

Flashdance har en fin handling med et dystert aftryk over sig. Den 18-årige Alex Owens arbejder om dagen på et stålværk som svejser, men om aftenen danser hun på en natklub lettere afklædt. Hendes store drøm er at blive optaget på en prestigefyldt balletskole. Stålværket kæmper for overlevelse, og arvingen til familieforetaget bliver sendt for at skære ned på medarbejderne. Naturligvis forelsker de to sig i hinanden. Musicalen indeholder samme historie som filmen med kun små enkelte detaljer ændret undervejs. Vi bliver i musicaludgaven dog introduceret til nye sange, der supplerer de kendte fra filmen som f.eks. Manhunter og Maniac.

Handlingen bæres primært af Sicilia Gadborg i hovedrollen som Alex samt Silas Holst som arvingen Nick Hurley. Sicilia Gadborg er et fund til rollen. Det er tydeligt, at hun har haft intens danseundervisning, men jeg synes hendes virkelige styrke ligger i hendes sødme. Hun spiller Alex med charme og naivitet, men også med den styrke og power Alex Owens besidder. Hun viser fint den feminine danser sat op mod den maskuline stålværkarbejder. Silas Holst spiller en charmerende Nick Hurley. Han er en smule kejtet i mødet med Alex, hvilket klæder rollen. De to fungerer også fint sammen - især i andet akt, hvor der kommer lidt flere følelser i spil.

Enkelte biroller stod denne aften ud for mig. Rikke Hvidbjerg, som veninden Gloria, imponerede mig. Udover at have en smuk sangstemme, der også blev benyttet til de store filmsange, spillede hun den charmerende veninde, der måtte så grueligt meget igennem. Emil Birk Hartmann spillede hendes ukomiske kæreste Jimmy. Udover endnu en skøn sangstemme, var han skarp i timingen, der netop skulle være det modsatte.

Flashdance er en dansemusical, og som gammel sportsdanser, var det da derfor også dansen, jeg bed ekstra mærke i. Koreograf Tim Zimmermann har tydeligt terpet med danserne, og især mændene var blændende. Blandt pigerne var der desværre niveauforskelle, ligesom nogle enkelte ikke var lige på takter eller positioner. Til gengæld var der blandt drengene nogle af Danmarks bedste dansere. Især Steffen Hulehøj stjal showet, når han dansede. Nummeret "Manhunter" kunne derfor godt være udvidet til 10 minutter. Her var der ren, rå mandedans, og de seks drenge fik for alvor lov at vise, hvad de kunne. Det ville jeg ønske, at de gjorde flere gange undervejs. Jeg sidder lidt småskuffet tilbage over, at man ikke har udnyttet fed musik, og netop det faktum, at det er en dansemusical, og sat endnu mere dans ind. I flere scener står ensemblet passive tilbage, og kunne sagtens være brugt til en lækker koreografi. Silas Holst har fået et enkelt dansenummer undervejs. Det virker desværre malplaceret, da han tidligere har fortalt, at Nick Hurley ikke kan danse. Jeg er med på præmissen, at det er et kaos for ham, men det virker mere som om, at det er for at tilfredsstille publikum, der er kommet for at se ham danse.

Scenografien fungerer godt. Benjamin La Cour har lavet to plan med stiger og trapper, der kan køres frem og tilbage og skabe nye miljøer. Det er godt tænkt. Desværre bliver enkelte scener med kulisser, der skal hejses op og ned, lidt for tunge og langsomme. Men det er detaljer, når resten kører smertefrit. LED-skærme benyttes til at skabe miljø, og det fungerer godt, når vi er i natklubberne eller i Alex' lejlighed. Kostumerne er tidssvarende, og især i natklubbens regi er der fundet på fede kostumer med bl.a. motorcykelstyr påsat. Kostumerne klæder danserne, og alle fremstår sexede.

Jeg går desværre ikke fra Musikhuset helt oppe under skyerne som håbet. Lige meget hvor meget jeg synes, at skuespillerne gjorde forsøget på at spille sig igennem, var historien for lang og flad. Tempoet røg derfor, og gjorde det endnu sværere for castet at skulle hæve det igen. Jeg sad med fornemmelsen af, at castet virkelig prøvede. Desværre endte de alt for ofte med at blive passivt fyld, ligesom enkelte biroller blev overkarikerede. Jeg kunne have ønsket, at instruktøren Philip Zandén havde brugt mere tid med de enkelte, og fået selv de mindste roller til at fungere. Samtidig virkede det som om, at showet ikke kom ud over scenekanten pånær enkelte. I andet akt kommer der mere på spil, og det fungerer derfor bedre end første akt. De nyskrevet sange virker på mig udaterede og kedelige. Til gengæld virker filmsangene, og det er primært de scener, jeg husker.

Flashdance skal helt sikkert ses for den gode dans og Sicilia Gadborg som den seje Alex Owens. Historien er sød med et twist af seriøsitet, og jeg kan håbe, at musicalen bliver bedre, som de får spillet sig varme hen af vejen.

Foto: Miklos Szabo

Anmeldelse

To post a comment, you must register and login.