Skip to main content
My Shows
News on your favorite shows, specials & more!

Review: COME FROM AWAY at Fredericia Musicalteater

"Come From Away" spiller netop nu på Fredericia Musicalteater.

By:
Review: COME FROM AWAY at Fredericia Musicalteater

******

"PUHA!". Da orkestret lukker ballet og lyset tændes til pause, må jeg lige trække vejret dybt. En kombination af "jeg skal lige have mine følelser på plads" og "hold da op for et energibrag". "Come from away" er en usædvanligt energisk, hæsblæsende og vidunderlig forestilling, der satte gang i alle følelser hos denne anmelder på Fredericia Musicalteater.

Først er jeg nødt til at kommentere, hvor tilfredsstillende det er, at sætte sig i salen på teateret midt i Fredericia. Musicalen har gode kår i Danmark, hvor vi bliver forkælet med store, flotte produktioner. Men det er nu noget helt særligt for mig at komme til byen. Jeg har rundet 20 års jubilæum i salen, der har budt på så mange gode musicals. Og når jeg kigger på nogle af aktørerne på scenen, har jeg også været med på deres rejse.

"Come from away" er en nyere musical og ikke særlig kendt af det almene Danmark. Måske det er derfor, at salen denne aften ikke er fyldt? Da jeg forlader salen er det med tanken, at her burde være udsolgt hver aften, for hold nu op folk går glip af en god oplevelse! Her er hjertevarme, næstekærlighed og plads til de store følelser, der hurtigt kunne blive til følelsesporno, hvis ikke det var for den usædvanligt fine opsætning, det er. Handlingen er centreret om terrorangrebet i New York 11.09.2001. Luftrummet over USA lukkede ned og den lille canadiske by, Gander, får dirigeret adskillige fly til deres lufthavn. Gander består af blot 9.000 indbyggere, og med 38 fly og 7.000 passagerer fra forskellige nationer og ikke mindst religioner, må byen stå sammen om at løse den opgave at huse og brødføde dem. Forestillingen spiller på tolerance. Tolerance overfor forskelligheder og religion. Vi ser både de grimme, men bestemt også de gode sider af den menneskelige natur.

Gad vide om Fredericia Musicalteater vidste, hvor aktuel forestillingen ville blive, da de købte den?! Temaet er evigaktuelt, men med situationen i Ukraine, står den lige nu ekstra stærkt. For hvad er det, vi mennesker kan, når vi står sammen? Det viser "Come from away" på en rørende måde.

Jeg havde ikke forventet, at jeg ville blive personligt investeret i forestillingen. Flere personlige oplevelser - og naturligvis min egen oplevelse af terrorangrebet - fik følelserne helt frem. Flere gange måtte jeg tørre tårer væk, sippe lidt vin for klumpen i halsen og knuden i maven fornægtede sig ikke. Gudskelov bærer forestillingen følelserne. Så lige når jeg er ved at kløjs i det hele, kommer der en forløsning gerne i form af en dårlig joke. Så letter det hele, og mine tårer bliver til lattertårer. Det er en hårfin balance, hvor jeg ikke har set den finere løst længe. Manuskriptet er virkelig godt, og Mads Æbeløe Nielsen har lavet en virkelig fin og moderne oversættelse.

En af de ting, der står stærkest for mig er, at denne forestilling er en holdpræstation. Alt hænger sammen fra koreografi til scenografi over musikken til castet på scenen som en fuldendt symbiose. Der er ingen egentlige hovedroller, men flere med lige vigtige fremtrædende roller. Det giver en helt anden energisk dynamik, da langt de fleste numre er med hele castet i lækker koreografi. Jeg skal love for, at det er to timer med fuld knald på. Da orkesteret går på scenen, når forestillingen kun nye højder. Som publikum sidder jeg med en fornemmelse af, at alle involverede synes, at det er ligeså stor en fest at være med til, som for os at overvære! Jeg vil ihvertfald gerne være en ægte New Foundlænder! Jeg har lyst til at drage til Gander og drikke irsk whisky og danse på bordene!

Musikken er noget så sjældent som keltisk folk, og der er både harmonika, violin, fløjte og rumsterstang. Det slår mig, hvor godt musikken blender ind i handlingen. Det komplementeres kun af Benjamin la Cours enkle og effektive scenografi.

Jeg vil virkelig anbefale på det varmeste at tage ind og se "Come from away". I efterårets kulde og i Ukraines daglige udfordringer, bliver man varm og blød om hjertet. Det er en helstøbt forestilling med et cast, der på smukkeste vis bærer handlingen. Det er et sansebombardement, du ikke har lyst til at tage hjem fra. Min sidste manglende stjerne skyldes småting, der ikke fortjener spalteplads.

Gå ind og se "Come from away" og tag hjem og hav lyst til at blive et bedre menneske!

Foto: Rumle Skafte

DET KREATIVE TEAM

Thomas Agerholm, instruktør
Benjamin la Cour, scenograf
Martin Konge, kapelmester
Kim Ace, koreograf
Mads Æbeløe Nielsen, oversættelse
Thilde Jensen, kostumedesigner
Martin Jensen, lysdesigner
Agerholm & la Cour, videodesign
Tim Høyer - Tone Art Aps, lyddesigner
Jonas Vestergaard, rekvisitør

MUSIK

Martin Konge. kapelmester
Lars Daugaard, trommer
Casper Facius, percussion
Jakob Rosendahl Povlsen, violin
Kara Lochridge, fløjter
Steffen Schackinger, mandolin
Jens Kokholm, guitar
Allan Nagel, bas

MEDVIRKENDE

Anne Fuglsig

Christian Damsgaard

Jacob Prüser

Jean Michel

Johanne Milland

Katrine Skovbo

Lars Mølsted

Mads Æbeløe Nielsen

Maria Skuladottir

Nicoline Siff Møller

Oliver Aagaard-Williams

Søren Bech-Madsen

Ulla Ankerstjerne

Aviaya Steinø

Mira Andrea Balloli

Rosa Kuhlmann Gehl

Reader Reviews

Love Theater in Denmark? Join The Community!

Whether you've got past experience writing about theater or just starting, the BroadwayWorld Community offers a unique opportunity to become a champion for your local arts community, helping raise awareness of local offerings and adding another local voice to the conversation at a time arts coverage is shrinking in the press across the continent. Join us and become a pivotal part of the movement that celebrates and promotes the arts in the digital age.

Learn More
Don't Miss a Denmark News Story
Sign up for all the news on the Summer season, discounts & more...


BroadwayWorld TV


Maren Uthaug - Er du klar til den sidste procent? in Denmark Maren Uthaug - Er du klar til den sidste procent?
Hermans - Tivoli Friheden (9/29-9/29)
Foredrag med Steffen Jensen - Livet som korrespondent i Mellemøsten in Denmark Foredrag med Steffen Jensen - Livet som korrespondent i Mellemøsten
Scandic Aarhus City (1/22-1/22)
Foredrag med Thomas Bo Larsen - Fri mand in Denmark Foredrag med Thomas Bo Larsen - Fri mand
Bygningen Vejle (12/02-12/02)
KUNST in Denmark KUNST
MCH Herning Kongrescenter (4/27-4/27)
Fra Hormoner til Harmoni | Det er cool at være hot in Denmark Fra Hormoner til Harmoni | Det er cool at være hot
Boxen Holbæk (9/16-9/16)
Fra forbrydelse til straf - mød drabschefen og forsvareren. in Denmark Fra forbrydelse til straf - mød drabschefen og forsvareren.
Europahallen (10/20-10/20)
Guys and Dolls - PREMIERE in Denmark Guys and Dolls - PREMIERE
Det Ny Teater (9/17-9/17)
Foredrag med ROLF & RITTER - HISTORIER FRA TOUR DE FRANCE in Denmark Foredrag med ROLF & RITTER - HISTORIER FRA TOUR DE FRANCE
Musikhuzet Bornholm (9/17-9/17)
Messias i Aarhus in Denmark Messias i Aarhus
Sct. Pauls Kirke (12/20-12/20)
TITANIQUE - The Musical in Denmark TITANIQUE - The Musical
Glassalen i Tivoli (11/20-12/19)