Skip to main content
My Shows
News on your favorite shows, specials & more!

Ballet Og Basketball Smelter Sammen I Holstebro

By:

Ballet Og Basketball Smelter Sammen I Holstebro Image

Det Kongelige Teaters yngste balletkompagni, Kompagni B, og unge basketballspillere fra Holstebro er gået sammen i et nyt, kreativt samarbejde om at skabe en anderledes forestilling til unge. Denne og meget andet kan opleves, når Kompagni B besøger Holstebro i november

I uge 48 pakker Det Kongelige Teaters yngste balletkompagni, Kompagni B, igen balletskoene og tager ud i landet med en masse spændende forestillinger for børn og unge. Denne gang slår de sig ned i Holstebro, hvor de sammen med unge talenter fra B71 Holstebro Basketball har skabt en helt særlig forestilling for unge, som netop kombinerer basketball og ballet.

Samarbejdet mellem de unge talenter startede allerede i september, hvor dansere og spillere mødtes på Gamle Scene i København. Her præsenterede de deres to sportsgrene for hinanden og talte om, hvilke ligheder og forskelle de oplevede ved deres sport og ved det at være en ung, ambitiøs sportsudøver.

"Det var mega fedt at møde andre sportslige mennesker, som er på vores egen alder. Mange tænker, at ballet bare er noget helt for sig selv og intet har med andre sportsgrene at gøre. Men det mener jeg ikke. Hvis man kigger på det fysiske og mentale, så er der mange ligheder. Ballet har ligheder med både fodbold og basket. Man skal knokle og arbejde hårdt for at nå resultater både som danser og basketspiller." - Lauritz Rendbæk, 9. klasse på Det Kongelige Teaters Balletskole og danser i Kompagni B

Siden har de været i træning i hinandens lejre og den 29. november præsenterer de resultatet af de sidste måneders arbejde for en masse jævnaldrende teenagere.

"Publikum skal glæde sig til en helt fantastisk forestilling, som handler om vores liv som teenagere og den nogle gange barske verden, vi oplever som unge. Lige meget om man er balletdanser eller basketspiller eller noget helt tredje," fortæller Lauritz Rendbæk.

Men der er meget andet på programmet hele ugen end ballet og basket. Kompagni B opfører deres fantastiske interaktive forestilling Solkongens Kongelige Havefest, hvor de mindste størrelser kommer helt tæt på ballet og bliver en del af forestillingen. Derudover optræder de med deres Teen Show med musik, koreografi og historier, som er særligt lavet til deres jævnaldrende kammerater. Helt ekstraordinært er forestillingen kl. 17.30 åbent for alle, der har lyst til at opleve kompagni B's dygtige dansere. Der er gratis adgang efter først-til-mølle.

Kompagni B er verdens første børneballetkompagni, består af elever fra 8. og 9. klasse fra Balletskolen på Det Kongelige Teater og er udviklet for at give inspirerende og uddannende balletoplevelser for børn i hele landet. Som altid med Kompagni B er det børn og teenagere, som er i fokus, og de unge dansere glæder sig til at give en masse børn og unge i Holstebro deres måske første møde med ballet.

Turnéen er et samarbejde mellem Balletskolen i Holstebro, B71 Holstebro Basketball og Det Kongelige Teater, og er støttet af Færchfonden.
_________________________________________________________

Program

Hele seks opførelser af den interaktive forestilling Solkongens Kongelige Havefest for lokale folkeskoleelever, forestillinger i Knudsens smukke teatersal og en helt særlig forestilling med basketballklubben B71, er blot nogle af de ting, skoleelever kan opleve i Holstebro fra den 26. til den 30. november.

Mandag d. 26. november

kl. 19.30 - 20.30 Åbningsreception "Thank you for having us" | Knudsens

Tirsdag d. 27. november

kl. 10.00 - 11.00 Solkongens Kongelige Havefest | Danse sal, Musikteatret Holstebro

Onsdag d. 28. november

kl. 10.00 - 11.00 Solkongens Kongelige Havefest | Danse sal, Musikteatret Holstebro

kl. 12.00 - 13.00 Solkongens Kongelige Havefest | Danse sal, Musikteatret Holstebro

kl. 17.30-18.30 1. Teen Show | Knudsens (Åbent for alle)

kl. 19.00-20.00 2. Teen Show | Knudsens

Torsdag d. 29. november

kl. 10.00 - 11.00 Solkongens Kongelige Havefest | Danse sal, Musikteatret Holstebro

kl. 12.00 - 13.00 Solkongens Kongelige Havefest | Danse sal, Musikteatret Holstebro

kl. 19.30-20.30 EXIBITION GAME - Ballet og basket| Stadionhal

Fredag d. 30. november

kl. 10.00 - 11.00 Solkongens Kongelige Havefest | Danse sal, Musikteatret Holstebro

Love Theater in Denmark? Join The Community!

Whether you've got past experience writing about theater or just starting, the BroadwayWorld Community offers a unique opportunity to become a champion for your local arts community, helping raise awareness of local offerings and adding another local voice to the conversation at a time arts coverage is shrinking in the press across the continent. Join us and become a pivotal part of the movement that celebrates and promotes the arts in the digital age.

Learn More
Need more Denmark Theatre News in your life?
Sign up for all the news on the Summer season, discounts & more...


BroadwayWorld TV


Foredrag med Frank Arnesen & Søren Lerby: De gode historier in Denmark Foredrag med Frank Arnesen & Søren Lerby: De gode historier
Gram Slot (2/04-2/04)
DINNERSHOW MED RUBEN SØLTOFT in Denmark DINNERSHOW MED RUBEN SØLTOFT
Marienlyst Strandhotel (3/13-3/13)
Drømme og længsel og Kærlighed - med Lasse og Mathilde in Denmark Drømme og længsel og Kærlighed - med Lasse og Mathilde
Pavillonen Centersalen (9/09-9/09)
Messias i Odense Domkirke in Denmark Messias i Odense Domkirke
Odense Domkirke (12/19-12/19)
Guys and Dolls in Denmark Guys and Dolls
Det Ny Teater (9/18-11/29)
Meningen med det hele - Ifølge Svend Brinkmann in Denmark Meningen med det hele - Ifølge Svend Brinkmann
Tråden (11/19-11/19)
Carmen in Denmark Carmen
MCH Herning Kongrescenter (11/21-11/21)
Foredrag med Frank Arnesen & Søren Lerby: De gode historier in Denmark Foredrag med Frank Arnesen & Søren Lerby: De gode historier
Munkebjerg Hotel (2/02-2/02)
Annamette Fuhrmann - Hedetouren in Denmark Annamette Fuhrmann - Hedetouren
Tråden (10/26-10/26)
Bellevue Teatrets Smørrebrød de Luxe før Peter Sommer in Denmark Bellevue Teatrets Smørrebrød de Luxe før Peter Sommer
Bellevue Teatret (12/03-12/03)