Review: #FREMTIDEN at Teater O & Black Box Theatre

By: Oct. 02, 2018
Enter Your Email to Unlock This Article

Plus, get the best of BroadwayWorld delivered to your inbox, and unlimited access to our editorial content across the globe.




Existing user? Just click login.

Review: #FREMTIDEN at Teater O & Black Box Theatre

******

#fremtiden henvender sig til det unge publikum. Det afskrækkede dog ikke de voksne fra at indtage Teatret Gruppe 38s scenerum. Uanset alder var man da også godt underholdt.

Hvordan står det til med verden i dag, og er der overhovedet håb for fremtiden, når vi lægger den i hænderne på vores unge mennesker? Da jeg forladersalen går jeg opløftet derfra. De senere år kan jeg ikke sige mig fri for en stigende bekymring for terror, klimaet og helt ned til de små dagligdags ting. Vi pumpes fulde af frygt fra medierne, og det er netop det, den her forestilling sætter fokus på. Her fortælles på humoristisk vis, at vi egentlig har det rigtig godt på kloden lige nu. Der er håb, som der bliver sagt, og jeg tror, at det er yderst tiltrængt med en forestilling af denne slags, der tager udgangspunkt i Ja-hatten!

Forestillingen spilles af Lars Danmark og Anders Valentinus Dam, der som to metaforer indtager rollerne som djævlen og englen. Den ene er konstant bekymret og angst, mens den anden sprudler af håb. Der er ingen tvivl om, at forestillingen bæres af de to herrers talent. Udover et rigtig godt manuskript, der på elegant vis fører os igennem forskellige temaer uden vi opdager, at rent faktisk skifter spor, spiller Lars Danmark og Anders Valentinus Dam bare rigtig godt. Deres udseende minder mig om skolelærer. De bærer ikke specielle kostumer, og de formidler med den pondus en skolelærer har. Det passer rigtig godt, når målgruppen netop er fra 13 år (og formentlig også skal sendes ud til skoler). Her tales der ikke ned til de unge. Tværtimod er der talt i deres sprog uden det bliver kunstigt - eller at det bliver kejtet. Selv da sex introduceres gøres det galant og smagfuldt.

Humor er den største faktor i #fremtiden. Begge skuespillere besidder komisk talent, og de formår konstant at holde forestillingens tempo oppe. Vi kommer rundt om seriøse emner, men humoren gør, at det bliver letfordøjeligt. Undervejs kommer der udtalelser fra skoleelever (spillet af Lars og Anders), og det fungerer rigtig godt. Det virker som fine små, rolige afbræk modsat resten af forestillingens høje tempo. Samtidig giver det en relation til de unge, at vi hører deres tanker.

Scenografien af Raphael Solholm er enkel, hvilket giver os mulighed for at koncentrere os fuldstændigt om stykket. Her er lys, lyd og en storskærm vigtige faktorer. Med få virkemidler danner vi hurtigt selv billeder i hovedet af, hvor vi er. Derudover består scenografien af store kasser, der kan lyses op i alle farver samt en bunke betonlignende kasser. Undervejs i stykket flyttes alle delene uden vi opdager det - nærmest koreograferet, så det passer ind i den næste scene, der skal spilles. På denne måde ender vi både på diskotek, i en flytning eller på afgrunden.

Forestillingen har et rigtig godt flow, og vi bringes elegant rundt om de forskellige emner. Kun nær slutningen synes jeg tempo faldt en smule, hvilket jeg tror skyldes manuskript.

Det er yderst interessant at tage udgangspunkt i fremtiden, som jo egentlig er lige nu. Her leger man med ideen om et antikapitalistisk samfund. De siger selv, at vi skal forestille os det, vi ikke kan forestille os. Det gør de rigtig godt. Jeg er stor tilhænger af "glædisme", som jeg til dels selv lever efter i min hverdag. Jeg mener, at forestillingen er yderst egnet til skoleklasser, da her er rigeligt at tale om bagefter. Derudover glæder det mig, at man tager fokus på det positive, hvilket vi trænger til i vores hverdag.

Se mere her: www.gruppe38.dk/program/fremtiden



Comments

To post a comment, you must register and login.

Vote Sponsor


Videos