Thomas Helmig Comes to Aarhus Teater
En groovy og visuel rejse ind i Thomas Helmigs varmblodede sangunivers, som i fire årtier har været soundtrack til vores kærlighedsliv på tværs af generationer.
En groovy og visuel rejse ind i Thomas Helmigs varmblodede sangunivers, som i fire årtier har været soundtrack til vores kærlighedsliv på tværs af generationer.
Stupid Man, Det er mig der står herude og banker på, Nu hvor du har brændt mig af, Midnat i Europa, Malaga, Giv mig din mund … alle har mindst én Helmig-sang, der får hjertet til at slå lidt hurtigere. Sange, der til stadighed ekkoer vores egne stormende forelskelser, bittersøde brud og evige kærlighedslængsler.
I denne sæson fejrer Aarhus Teater, at vi i 125 år har fyldt byen med kunst og kultur, og der er kun én måde at gøre det på: ved at hylde den mand, som ikke bare inkarnerer Aarhus, men også musikalsk favner os alle, fordi han har noget på hjerte – Thomas Helmig. Vi dykker ned i hele hans imponerende karriere af pop-, soul- og R&B-monsterhits.
Samtidig fejrer vores by også et andet stort jubilæum, når Aarhus Festuge skydes i gang for 60. gang. Derfor er vi særligt glade for at samarbejde med Aarhus Festuge om lige netop Teaterkoncert Thomas Helmig og dermed huse åbningsforestillingen til Aarhus Festuge nummer 60!
Teaterkoncerter er en uundværlig del af pulsslaget på Aarhus Teater. Og vi er stolte af, at Teaterkoncert Thomas Helmig skabes af det legendariske makkerpar instruktør Nikolaj Cederholm og musikalsk arrangør Kåre Bjerkø. De stod i 1994 bag Teaterkoncert Gasolin', verdens første inden for genren. På Aarhus Teater har de sammen skabt Teaterkoncert Bob Dylan og Teaterkoncert C.V. Jørgensen, og hver især har de været involveret i flere af Aarhus Teaters store teaterkoncerter med musik af The Beach Boys, Mozart, John Lennon og Johnny Cash.
Ud over Cederholm og Bjerkø rummer det kunstneriske team den visionære scenograf Benjamin la Cour, der senest har lavet scenedesign til musicalsucceserne Cabaret og CHICAGO på Aarhus Teater. Karin Gille står for stilfulde kostumer, ligesom hun senest gjorde det til The Sound of Music på Aarhus Teater. For koreografien står den anerkendte Anja Gaardbo, som har fået et væld af teaterkoncerter og musikforestillinger til at rotere.
Thomas Helmig er ikke med i forestillingen, men han stiller sine sange til rådighed for denne nye sceniske fortolkning – og vi garanterer, at der bliver fed, fed lykke til alle!
Love Theater in Denmark? Join The Community!
Whether you've got past experience writing about theater or just starting, the BroadwayWorld Community offers a unique opportunity to become a champion for your local arts community, helping raise awareness of local offerings and adding another local voice to the conversation at a time arts coverage is shrinking in the press across the continent. Join us and become a pivotal part of the movement that celebrates and promotes the arts in the digital age.
Learn More
|
Nikolaj Jacobsen - Hos mig gør man sig umage MCH Herning Kongrescenter (2/23-2/23) |
|
|
Foredrag med Frank Arnesen & Søren Lerby: De gode historier Arena Randers Loungen (5/13-5/13) |
|
|
Foredrag med Nils Villemoes - Hvor går udviklingen hen, mens vi sover? Kulturhuset Viften (9/21-9/21) |
|
PUK DAMSGÅRD ”Bag overskrifterne. Mine møder i Mellemøsten.” Vestsalen, Fængslet (9/06-9/06) |
|
|
Foredrag med Lene og Anders Beier - Følg dine drømme Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (4/22-4/22) |
|
|
Bøvl - Nils Villemoes på slap line - Underholdende foredrag om ledelse Tråden (10/08-10/08) |
|
|
UDSOLGT – ANDERS MATTHESEN inkl. 4-retters middag Musik i Haveselskabets Have (8/14-8/14) |
|
The Italian Tenors Det Ny Teater (11/17-11/17) |
|
|
Foredrag med Thomas Bo Larsen - Fri mand Bygningen Vejle (12/02-12/02) |
|
Foredrag med Frank Arnesen & Søren Lerby: De gode historier Portalen (5/12-5/12) |



