Feature: WICKED at Fredericia Musicalteater & Tivoli

Fredericia Musicalteater og AHA Creations har helt ekstraordinært fået tilladelse til at lave den berømte Broadway-musical i en ny og original version

By: Feb. 16, 2024
Feature: WICKED at Fredericia Musicalteater & Tivoli
Get Access To Every Broadway Story

Unlock access to every one of the hundreds of articles published daily on BroadwayWorld by logging in with one click.




Existing user? Just click login.

Feature: WICKED at Fredericia Musicalteater & Tivoli

Pressemeddelelse

Det verdensomspændende musicalfænomen 

WICKED i ny stor dansk opsætning!

PREMIERE: 18. september 2024 på Fredericia Musicalteater

KØBENHAVNERPREMIERE: 11. oktober 2024 i Tivolis Koncertsal

Fredericia Musicalteater og AHA Creations har helt ekstraordinært fået tilladelse til at lave den berømte Broadway-musical i en ny og original version, der har stortalenterne Johanne Milland og Nanna Rossen i de to hovedroller.

60 mio. solgte billetter på verdensplan. Den anden mest indtjenende musical i Broadways historie. Opførelser i over 100 byer over hele verden og adskillige priser. Flere millioner solgte album af det oprindelige Broadway-soundtrack og stadig et af de største hits på både Broadway, i West End og alle andre byer, den bliver opført i. 

WICKED er rekordernes musical. Og næste efterår kan et dansk publikum glæde sig til at opleve den herhjemme, når Fredericia Musicalteater i samarbejde med AHA Creations helt ekstraordinært har fået rettighederne til at præsentere en ny spektakulær version af den legendariske og banebrydende musical om heksene fra Oz. 

Første fælles musical-projekt skal være i international topklasse

WICKED bliver den første musical som Fredericia Musicalteater og AHA Creations skaber sammen. De har en ambition om at skabe musicalproduktioner i international topklasse, og deres første fællesprojekt bliver således én af de mest succesfulde Broadway-musicals i årtier. 

Teaterchef på Fredericia Musicalteater, Thomas Bay, og Martin Palme Skriver, kunstnerisk direktør i Aha Creations, udtaler sammen:

- Vi er enormt glade og stolte over, at det er lykkedes os at få rettighederne til at skabe en ny opsætning af WICKED. Det er uden sammenligning én af de bedste og mest indflydelsesrige musicals i nyere tid med suveræne sange og en meget bevægende venskabshistorie i centrum. Vi glæder os til at præsentere den for et stort dansk publikum i en spektakulær opsætning med de allerbedste danske kræfter både på og bag scenen.

WICKED i Tivoli

Den kommende opsætning af WICKED kan ikke kun opleves i Fredericia, men også i København. Fredericia Musicalteater har sammen med Tivoli sikret, at WICKED også kommer til hovedstaden, hvor Tivoli bliver co-producent på opsætningen i Koncertsalen. 

Thomas Bay udtaler: 

- Vi er meget stolte over, at Tivoli er med ombord på WICKED og muliggør, at vi kan præsentere forestillingen i København. Tivoli har gennem tiden skabt store musicals, og det glæder os, at de tror så meget på forestillingens potentiale, at de er med som co-producenter. Koncertsalen i Tivoli er et vidunderligt venue at spille i, og det er bare stort, at WICKED vil kunne opleves på begge sider af Storebæltsbroen. 

Også hos Tivoli er der glæde over samarbejdet. Kulturdirektør Frederik Wiedemann supplerer: 

- WICKED er en musical, der passer godt i Tivoli, især i Halloween-sæsonen, hvor forlystelseshaven i forvejen er fyldt med hyggelig uhygge. Så vi glæder os over dette samarbejde med Fredericia Musicalteater, der gør det muligt at præsentere vores gæster for en af verdens mest succesfulde musicals i en ny, stor opsætning.

WICKED - en af verdens bedst sælgende musicals nogensinde

WICKED fik premiere på Broadway for præcis 20 år siden i 2003, hvor den fra dag 1 slog salgsrekorder og lagde kimen til en global WICKED-hype. Forestillingen kører fortsat for fulde huse på Broadway og i West End, hvor den har spillet siden 2006, og så er der alle de andre lande over hele verden, hvor billetterne også er blevet revet væk i en grad, der har gjort musicalen til et globalt kulturfænomen, der ikke er overgået mange musicals i teaterhistorien. 

Således er moderne amerikansk popkultur spækket med referencer fra musicalen i film, tv-serier og musikkens verden. Og til næste år er der premiere på første del af filmudgaven med Ariana Grande i den ene hovedrolle i det, der bliver én af de dyreste musicalfilm i historien. Også herhjemme har vi én gang tidligere kunnet opleve Stephen Schwartz’s fabelagtige musical, hvor Det Ny Teater i 2011 triumferede med et anmelderrost publikumshit med Maria Lucia og Annette Heick i en prisbelønnet opsætning.  

Musikken er skrevet af Grammy-, Golden Globe og Oscarvindende legende Stephen Schwartz. Med megahits hits som "Defying Gravity”, “Popular”, “No One Mourns the Wicked” og “For Good” og samtidsrelevante teamtikker har WICKED i dag status som én af de musicals, der omkring årtusindeskiftet var med til at ændre amerikansk musicalhistorie og revitalisere den moderne musical - et vigtigt slag for at skabe musicals med stærke kvinder i hovedrollerne. 

Handlingen

WICKED er den eventyrlige fortælling om et usædvanligt venskab mellem to piger, der møder hinanden på hekseskolen i det magiske rige Oz: Elphaba, der er anderledes, fordi hun er født med grøn hud, og klassens populære og smukke pige Glinda, og om hvordan de senere bliver kendt som henholdsvis Den Onde Heks fra Vest og Den Gode Heks fra Nord. Deres venskab sættes på prøve, både fordi den samme unge prins er genstand for begges interesse, og fordi deres indstilling til den manipulerende troldmand er forskellig. Men ikke alt er som det ser ud…

Lysende musicalstjerner i hovedrollerne

Når WICKED får premiere om knap et år, bliver det med de to unge musicalstjerner Johanne Milland og Nanna Rossen i hovedrollerne. Johanne Milland og Nanna Rossen er begge uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Fredericia og dimitterede sammen i år 2019 og er gode veninder privat. 

Foruden de to hovedroller skal musicalstjerne og tidligere titelrolleindehaver i musicalsuccesen Hamilton i Hamburg, Diluckshan Jeyaratnam, spille Elphabas romantiske interesse, Fiyero. Som den snedige og manipulerende The Wizard ses den erfarne skuespiller Anders Gjellerup Koch og som rektor på Shiz Universitet i Oz, Madame Morible, ses den talentfulde Cecilie Thim.

Kreativt superhold bag musicalen

Bag WICKED står et  kreativt hold, som sammen har skabt nogle af de største musicalsucceser herhjemme de seneste ti år. Instruktør Thomas Agerholm og den Reumertvindende scenograf Benjamin La Cour står bag Klokkeren fra Notre Dame - The Musical, Seebach og Shubidua - The Musical. 

Musicalens mange  kostumer skal skabes af Lotte Martine Blichfeldt og Anna Juul Holm, som begge har været med til at kreere de  kostumer på de store Disney-opsætninger på Fredericia Teater. Damian Czarnecki, som senest er aktuel i Vild med dans på TV 2, står for koreografien til WICKED, Martin Konge er kapelmester, Tim Høyer og Peter Løvenhardt står for lyddesign og Mads Æbelø Nielsen står dertil for en helt ny oversættelse af musicalen



Play Broadway Games

The Broadway Match-UpTest and expand your Broadway knowledge with our new game - The Broadway Match-Up! How well do you know your Broadway casting trivia? The Broadway ScramblePlay the Daily Game, explore current shows, and delve into past decades like the 2000s, 80s, and the Golden Age. Challenge your friends and see where you rank!
Tony Awards TriviaHow well do you know your Tony Awards history? Take our never-ending quiz of nominations and winner history and challenge your friends. Broadway World GameCan you beat your friends? Play today’s daily Broadway word game, featuring a new theatrically inspired word or phrase every day!

 



Videos